lørdag den 20. april 2013

Forårsstemning












I dag nød vi det dejlige vejr i vores egen lille bitte have og det var helt igennem skønt. Havde virkelig ikke troet at det ville være så dejligt at have sit eget som det er. 
Jeg er flere gange dagligt ude for at tjekke om der er kommet flere blomster frem og har holdt skarpt øje med påskeliljen, er sikker på at den er sprunget ud i morgen:)
Det er første gang Svea er i nærkontakt med græs, men hun tog det nu meget fint. Kan huske at Villads i sin tid slet ikke ville røre ved det. Det vil han til gengæld godt nu også jorden - og kan så afsløre at det ikke er skide praktisk med rent vasketøj og en dreng der kaster med jord (han sigter cirka lige så dårligt som sin mor).
Håber I alle nyder weekenden nu vil jeg snuse lidt til mit tørre vasketøj og så gå i seng (det er min tur til at sove længe i morgen - YAY)

mandag den 15. april 2013

13 + 14 + 15/52





Svea: Min lille smukke sumobryder kommer højere og højere op på armene, nu må hun da snart bryde kravlekoden.

Villads: Elsker at lege med piratskibe og kan bruge laaaang tid på det - helst i nattøj:)



Svea: Sådan ser hun ofte ud når tingene ikke lige går som hun gerne vil. Her er det en farveblyant der har drillet.
Villads: Fantasien fejler intet, et viskestykke om skuldrene og man er en superhelt. Godt nok en superhelt der ikke vil fotograferes, men det er så hvad det er;)



Det er godt nok ikke portrætter, men det er så sjældent at Villads vil sidde ved siden af sin lillesøster, så jeg er ret glad for disse billeder. Svea bliver så glad at hun næsten ikke ved hvor hun skal gøre af sig selv når det endelig sker.

torsdag den 4. april 2013

Vesterhav kom nu og blæs mig igang

Vi tilbragte hele påsken i det vestjyske og var et smut i Thyborøn med Villads og min dejlige nevø Mathias. Der ligger en masse bunkere man kan lege i og på og så er der selvfølgelig en masse sten man kan kaste i vandet - hvad sker der lige for drenge, de kan jo kaste med sten i timevis, uanset alder!















Jeg kan ikke tælle hvor mange billeder jeg har af Rasmus og Villads der går med hinanden i hånden, må nok bare sande at det er et motiv jeg aldrig bliver træt af, smelter hver gang.

mandag den 25. marts 2013

...


















# Det er vist første gang at jeg har grene i en vase, men det er bestemt ikke sidste gang, de giver nemlig sådan en dejlig forårsstemning.
# De fine grene står i vindueskarmen i yndlingskrogen her i huset. Når solen skinner er det helt fantastisk dejligt at sidde i stolen og lade sig varme igennem.
# Majsgrød med kærlighed.
# Villads har været syg det meste af ugen, heldigvis var han frisk nok til at nørkle lidt med perler. Her er han i gang med en "påskerund" :)
# Vi fik også bagt scones, som i øvrigt er en rigtig god ting at bage med børn, da de er færdige til at spise max en halv time efter man er gået i gang.
# Vi har arvet en bumbo af min søster og den er fuldstændig uundværlig. Her kan hun sidde på køkkenbordet mens jeg laver mad og rigtig følge med i det hele. Som regel stritter benene lige ud i luften - skøre unge :)
# Søndag morgen stod Villads op med sovemærker på kinden og rester af savl i mundvigen - han ligner fuldstændigt mig når han sover, det er ligesom bare lidt mere charmerende med savlrester på et barn end på mig;)
# Jeg har været så heldig at vinde et fabelab foldetæppe hos Carlas café. Det er super fint og er dejlig varmt for Svea at ligge på.
# Opslagstavle der venter på en gang stof. Villads har leget med tegnestifterne og synes kun det kan gå for langsomt med at få den tavle op.
# Han kravler af og til op i kravlegården og leger lidt med lillesøsterens ting.
# det dejligste billede af min lille smukke pige.

søndag den 24. marts 2013

12/52



Svea: Jeg kan slet ikke stå for den lille sveske for tiden. Hun er så fin og lækker og med hud som en porcelænsdukke, hvem der bare var så heldig.

Villads: Han har for første gang, denne vinter, været nede med sygdom. Feberen har været over ham hele ugen og han har været træt og mat. Jeg takker Gud for iPad og Prop og Berta. Han har det heldigvis bedre og er i dejligt humør, på trods af en næse der render konstant.

onsdag den 20. marts 2013

Og der blev fundet en vinder!

Så fik jeg trukket en vinder af min give away. Jeg valgte den nemme løsning og brugte random numbers.


Bag låge nummer 39 gemmer sig Rikke der har bloggen Camp Chaos (læs den, læs den). Overvejer om jeg lige hurtigt skulle køre en leo-heldragt gennem symaskinen og sende den med, var det noget Rikke? ;)

mandag den 18. marts 2013

Bloglovin og Instagram...

Følger alle de andre og opfordrer jer hermed til at følge mig på bloglovin. Har lige selv overført alle blogs i min googlereader til bloglovin og det kunne ikke være nemmere. 
Tryk på ikonet i sidebarren og følg mig - Ja tak :)

Jeg er også ret aktiv på instagram, det er virkelig et hit for en på barsel. Har jo som regel altid telefonen lige i nærheden :)
Find mig under theresa_friundfrei

Nu vil jeg tage fødderne op og se sidste nye serie; Weeds - sindsygt god btw.
God aften til alle.